rand_img_001 (6).png

Sikre metaller til piercinger

For at sikre at helingen af din piercing forløber optimalt er det essentielt at materialet smykket er lavet i er sikkert og bio-kompatibelt. Derfor har vi lavet en liste over metaller og plastmaterialer herunder, så du ved hvad du skal gå efter.


Kirurgisk stål
Kirurgisk stål er betegnelsen for én bestemt legering af rustfrit stål hvis præcise navn er ’316LVM ASTM F-138 implant grade’ – bryder vi navnet op står der 316 = rusfrit stål, L = lavt karbon indhold, VM = vacuum smeltet, ASTM = American Society for Testing and Materials og endelig F-138 der er ASTM indifikationsnummeret.
I praksis indeholder rustfrit stål nikkel, dog er det i ’316LVM ASTM F-138’-legeringen syrefast, således afgivelsen af nikkel holder sig langt under EU direktivet, 2004/96/EF, der desværre senere blev afskaffet.
Du kan ikke se forskel på rustfrit stål – denne type metal findes i et hav af udgaver alt afhængig af hvad de skal bruges til, nogen dyre andre billige. Køb derfor dine smykker steder hvor du er sikker på at kvaliteten er i orden.
Forudsat at smykket er høj glans poleret og steriliseret kan dette anvendes i nye piercinger. Er du ikke sikker på hvilken legering du har, så anvend det udelukkende i helede piercinger.

 


Titanium
Titanium er et grundstof, men når det anvendes til smykker er det som legering. Typen vi anvender, hedder ’6AL4V ELI ASTM F-136 implant grade’. Kig under Kirurgisk stål for en navne-forklaring.
Denne legering indeholder ikke nikkel eller andre allergi-provokerende stoffer og er derfor udmærket at sætte i nye piercinger, forudsat det er høj glans poleret og steriliseret inden brug.
Titaniukm kan ved hjælp af varmebehandling og eloxidation farves i næsten enhver farve – denne vil dog på sigt blive slidt af pga. friktionen mellem huden og smykket.

 

Ydermere findes variationer som ’Blackline’ og ’Zircon’, der er titanium der er belagt med et tyndt bio-kompatibelt plastiklag vha. Physical Vapor Deposition (PVD), således det antager en sort eller guld-ligenende overflade – denne type farvning holder væsentligt bedre end varmebehandlet eller eloxideret titanium. Dog skal det nævnes at den enkeltes enzym- og syrebalance i kroppen kan nedbryde belægning i forskellig rate.


Niobium
Niobium er et grundstof, der er bio-kompatibelt. Til smykker bruges det rent, dvs. der er ikke blandet andre metaller i.
Niobium er efterhånden et sjældent syn i piercing-branchen, da titanium har nogenlunde sammen egenskaber og er billigere at producere.
Niobium kan ved hjælp af varmebehandling og eloxidation farves i næsten enhver farve – denne vil dog på sigt blive slidt af pga. friktionen mellem huden og smykket.
Niobium kan uden problemer anvendes i nye piercinger forudsat det er høj glans poleret og steriliseret inden brug.

 


Guld
Guld er et grundstof, der historisk set er bio-kompatibelt, dvs. der er, så vidt vides, ikke noget videnskabeligt grundlag for at det er sundt at have i kroppen.
Guld findes i adskillige farver (rød, hvid, grøn, lilla) og i et væld af variationer typisk angivet i karat – til piercinger anvendes udelukkende 14 eller 18 karat, da dette er rent nok til ikke at skabe problemer, og har en solid overflade. 24 karat guld er fuldstændig rent, men også så blødt at overfladen hurtigt bliver ridset og er derfor ikke godt at bruge i piericnger. Lavere karet end 14 indeholder adskillige andre metaller, der potentielt set er allergi fremkaldende – derfor bør disse anvendes med forsigtighed.
Guld i 14 og 18kt kan i visse tilfælde bruges i nye piercinger, man langtfra alle, da guld er meget tungt og det derfor kan øge risikoen for at smykket udstødes fra kroppen.

 

Guld-belagte smykker, herunder typerne gold plated (eng. betegnelse) og gold filled (eng. betegnelse) FRARÅDES på det kraftigste! Belægningen bliver slidt af pga. friktion og enzym-og syrebalancen i kroppen – i værste tilfælde i flager, der derefter irriterer og ødelægger piercing-kanalen.
Ydermere er metallet guldet er bundet til oftest ikke være bio-kompatibelt og øger risikoen for allergiske reaktioner.
Vil man have guld-farvede smykker uden at betale hvad massivt guld koster anbefaler vi Zircon, se titanium, da dette er mere slidstærkt og bio-kompatibelt.


Bioplast
Bioplast er en generel betegnelse for plast-materialer, der er udviklet til at have i kroppen. De er uden phthalater og derfor 100% sikre at have i kroppen.
Smykkerne findes i et hav af former og farver, hårde som bløde, til forskellige formål.
Bioplast-smykker kan anvendes i nye piercinger forudsat de er steriliseret forud for brug.
Alt afhængig hvor der er placeret skal de skiftes med jævne mellemrum, da materialet er let påvirkeligt, f.eks. hvis man tygger i det.

 


Akryl
Akryl er en hård plasttype, der findes i et væld af farver og former. Smykkerne kan ikke tåle at blive autoclaveret, dvs. de kan ikke steriliseres. Ydermere bliver overfladen på mikroskopisk plan porøs ved brug således smykket på sigt kan irritere piercing-kanalen.
Ikke egnet til nye piercinger!

 


Sølv
Sølv er et grundstof, men indenfor smykkeindustrien anvendes det som legeringer, dvs. andre metaller er tilsat for at give sølvet andre eller nye egenskaber.
Historisk set har man anvendt det som desinfektions-middel og anvender det til stadighed i medicinal-industrien pga. denne egenskab. Indtil fornyelig har man ikke forsket i sølvets virkning i kroppen, men er nu begyndt – denne forskning tyder på at sølvet opmagasineres i kroppen og provokerer makrofagerne (”skraldemands-cellerne”), hvorved der opstår øget celledød. Forskningen er endnu ikke udført på mennesker, men på forsøgsdyr (link til artiklen).

 

Ydermere oxideres sølvet i kroppen pga. blodet og enzym- og syrebalancen, således det antager en mørk, nærmes sort, overflade der løsnes og bliver i vævet – dette resulterer i permanente sorte områder omkring piercingen. Disse kan ikke fjernes igen!
På grund af ovenstående anbefaler vi IKKE sølv til nye piercinger! Det bør udelukkende anvendes i fuldstændigt helede piercinger og forsigtighed bør udvises.